Professionelle elskerinder

Hetærer – antikkens professionelle elskerinder
Klik her for at komme ind på websiden med tekster om hetærer og prostitution i antikken

På websiden ligger oversættelser af Alkiphrons HETÆREBREVE og Lukians HETÆREDIALOGER. De græske tekster er – for første gang – oversat til dansk og forsynet med introduktioner og kommentarer.

Alkiphron og Lukian skrev begge omk. 200 e.Kr., men rammen om deres tekster er Athen i 300-tallet f.Kr. Alkiphrons hetærer lever generelt et godt liv, de er smukke, selvbevidste, vidende og endda berømte. For Lukians hetærer er fattigdom og vold også en del af hverdagen. Hos begge forfattere er det hetærerne selv, der fører ordet, så vi på den måde ser livet som hetære gennem hetærernes egne briller og dermed kommer helt tæt på dem.

At to mandlige forfattere – på 500 års afstand – skriver om livet som prostitueret fra kvindernes synsvinkel er blot en af de faktorer, der gør teksterne til spændende læsning.

En kvinde drikker og morer sig. De blottede bryster viser, at hun er hetære. Attisk vasemaleri fra 510-505 f.Kr. Antikensammlungen München.
Hetære ved et symposion