HETÆREN I DEN ANTIKKE LITTERATUR

DEN BEREGNENDE OG FORAGTEDE LUDDER1
Den tidlige græske lyrik
I de overleverede fragmenter skildres de prostituerede som grådige, drikfældige, promiskuøse og genstand for mændenes begær.2 De tager penge for deres ydelser, og de betegnes i digtene med ordet ’porne’, som er negativt ladet.
Den gamle komedie
Hos Aristofanes (446-386 f.Kr.) har de prostituerede aldrig talende roller, og de har næsten aldrig navne. De optræder nærmest bare som rekvisitter, og de giver Aristofanes lejlighed til at bruge et seksuelt sprog og blive mere vulgær. De mandlige karakterer tænker på de prostituerede som nogle de kan kontrollere og besidde3. I nogle komedier knyttes en prostitueret ved navn til en af de mandlige roller for at forhåne ham4
De attiske talere
Tendensen med at bruge prostituerede til at skildre forfald eller til at forhåne modstandere fortsætter hos de attiske talere i det 4. århundrede, hvor de prostituerede er ”luddere” og omtales i negative vendinger hentet fra komedien som grådige, intrigante og årsag til mændenes kvaler.5

DEN SELVBEVIDSTE OG MONDÆNE HETÆRE
Som kontrast til den beregnende og foragtede ludder findes der en helt anden type skildring. Her møder vi berømte hetærer, hvor berømmelse, klogskab, skønhed og luksus er de dominerende karakteristika.
Herodot
Herodot er den første som beskriver en sådan berømt hetære, nemlig Rhodopis,6 og han er i den forbindelse også den første der bruger ordet ’hetære’. Herodot omtaler hende, fordi hun siges at have lade bygge en pyramide, hvilket Herodot bestrider, for hun boede i Ægypten mange år efter de Faraoer, som byggede pyramiderne. Hun blev berømt for sin charme og blev meget rig, men ikke så rig, at hun kunne bygge en pyramide. Hun blev så berømt, at alle grækere kendte hendes navn. Herodot omtaler hende ikke som smuk, men skønhed bliver senere et fast karaktertræk for den berømte hetære.
Xenophon
I Xenophons Memorabilia7[7] optræder en berømt hetære ved navn Theodike. Hun er berømt for sin skønhed og er så smuk, at malere opsøger hende for at male hende. I dialogen med Sokrates er hun den første hetære, som får mulighed for selv at føre ordet og hun giver ham intelligent modspil. Theodike byder på kammeratskab og viser charme, kløgt og åndfuldhed. Hun er en ægte hetaira, ikke en porne
men så lidt om, at dialogen fører fra til Lukian)
Plutarch
I sine biografier over berømte grækere og romere kommer Plutarch (ca. 45 – 120 e.Kr.) flere steder med anekdoter om de store mænds hetærer. Det gælder fx Perikles og Aspasia, Aleksander den Store og Thais og Demetrios Poliorketes og Lamia8[8]. Det er ret usandsynligt, at Alkiphron ikke har kendt Plutarchs biografier.
Athenaios
I ’De lærde middagsgæster’ af Athenaios (omk. 200 e.Kr.) møder vi 29 lærde mænd, som i 15 bøger diskuterer et hav af emner og argumentere med flittig brug af citater fra den græske litteratur.  Emnet for 13. bog er kvinder, herunder hetærer. Her møder vi flere af de hetærer, som vi kender fra Alkiphron fx Thais, Leontion, der var Epikurs hetære, Glykera, der var Menanders hetære, og den guddommelige Phryne9[9], der blev stillet for retten.

HETÆREN SOM TYPE
Den nye komedie
I den nye komedie bliver hetæren en fast type, og i modsætning til den gamle komedie spiller hetæren en ’virkelig’ rolle med replikker. Hun kan både fremstilles som den negative karakter, der er uden efter den unge, rige mand, og som typen med hjertet på rette sted, ofte i modsætning til, hvad andre forventer10[10]. Men vi ser ikke den berømte, selvbevidste og flamboyante hetære optræde i den nye komedie.
Menander (ca. 344-292 f.Kr) har skrevet flere komedier med et hetærenavn som titel, fx Hymnis, Paidion og Thais. Menanders komedier var en meget stor inspirationskilde for både Alkiphron og Lukian. (link til relevante sider)

  1. Ultrakort oversigt, som bygger på ’Complicated Courtesans’ og Flaceliere (præciseres)
  2. fx skriver digteren Archilochos (684-645 f.Kr), at ludderen, ligesom trækkerdrengen, er villig til at blive ydmyget på enhver måde for penge. (frag, 328)
  3. I komedien Acharnerne er de simpelthen en del af det, manden forventer til en fest på linje med kager og desserter ”Der er bænke, borde, puder, tæpper i massevis, desserter, kranse, parfumer – tøsebørn sågar, konditorkager, kommenskringler, honningbrød. Aristophanes Acharnerne v1089-1093
  4. I Frøerne håner Aeschylos sin digterrival Euripides ved at påstå, at han har fundet sine versefødder og sin rytme i Cyrenes bordel.
  5. Taleren Lysias (ca. 445 – ca. 380 f.Kr), fortæller, hvordan en mand kan miste hovedet og komme slagsmål på grund af en hetære Lysias 3.43), og taleren Isaios (420 – 340 f.Kr.) argumenterer for, at en kvinde ikke kan optræde som lovformeligt vidne, fordi hun har opført sig som en hetære og tilbudt sig til hvem, der måtte have lyst (Isaios 3.13) I talen ’Mod Neaira’ fra ca. 340 f. Kr. bliver Neaira beskyldt for at sælge sin krop, for at spise og drikke med mænd, ringeagte loven og opføre sig ubehersket og skamløst. (Mod Neaira 23, 24 og 72)
  6. Herodots Historie, bog II kap 134-36
  7. Xenophon: Erindringer om Sokrates / Memorabilia, 3.bog, kap XI
  8. Plutarch: Perikles 24.8 (?), Alexander ???, Demetrios ???sted
  9. Athenaios 13, 577d-f, 588b, 594d-595f, 590-595f
  10. I Menanders komedie ’Samia’ har hetæren Chrysis ikke en stor rolle, men er et vigtigt led i intrigen, hvor hun påtager sig at tage sig af en anden kvindes barn, for at skjule det.