Lukian, hetæredialog 3
Samtale mellem
MYRTION, en ung hetære
PAMPHILOS, Myrtions elsker
DORIS, Myrtions tjenestepige
Myrtion konfronterer sin elsker Pamphilos med rygtet om, at han har giftet sig. Det har hun fået at vide af sin tjenestepige Doris, men Pamphilos forsikrer hende, at rygtet er falsk.
MYRTION
Så du skal giftes med skibsrederen Philons datter, Pamphilos! Ja, de siger, at du allerede HAR giftet dig med hende. Er alle de løfter, du har givet mig og alle dine tårer nu forsvundet som dug for solen. Pamphilos, har du glemt din Myrtion, og så netop nu, hvor jeg er i ottende måned.
Det eneste jeg har fået ud af at have dig som elsker, er altså den her store mave, og inden længe har jeg et barn, jeg skal tage mig af, og det er en stor byrde for en hetære. Jeg vil nemlig ikke sætte det nyfødte barn ud, især ikke, hvis det bliver en dreng. Nej, jeg vil give ham navnet Pamphilos og beholde han som et minde om vores forhold, og en dag vil han opsøge dig og bebrejde dig, at du har svigtet hans ulykkelige mor.
Og så vil du gifte dig med en pige, der ikke ser ret godt ud. Jeg så hende nemlig for nylig ved Thesmoforiefesten1 sammen med hendes mor, men dengang anede jeg ikke, at jeg ikke mere vil få min Pamphilos at se igen på grund af hende. Se dog først grundigt på hende, se på hendes ansigt og hendes øjne, så det ikke vil pine dig senere, at hun har vandede øjne og at hun skeler! Du har da mødt Philon, pigens far, og hans ansigt kender du. Så er det slet ikke nødvendigt at se datteren.
PAMPHILOS
Altså, hvor længe skal jeg høre på dit forvrøvlede sludder om skibsrederdøtre og ægteskab, Myrtion. Skulle jeg kende noget til en brud – uanset om hun er smuk eller har braktud! Eller skulle jeg vide, om Philon fra Aleopeke2– for jeg tror det er ham du mener – overhovedet har en datter i den giftefærdige alder? Han er ikke en gang på talefod med min far. For jeg kan huske, at far stævnede ham for nylig angående en skibskontrakt. Jeg mener, at Philon skyldte ham en talent3, men ikke ville betale. Far trak ham for søretten, og han betalte modvilligt, men ikke det hele, efter hvad min far sagde.
Og HVIS jeg nu havde besluttet at gifte mig, tror du så, jeg ville have takket nej til Demeas datter og i stedet giftet mig med Philons datter, når Demeas var strateg4 sidste år, og hun ovenikøbet er min kusine på mors side? Hvor har du dog hørt det? Eller er det noget du selv har fundet på, det rene hjernespind og indbildt jalousi.
MYRTION
Jamen, skal du ikke giftes, Pamphilos!
PAMPHILOS
Er du vanvittig Myrtion, eller er du fuld? Vi fik da ikke så meget at drikke i går!
MYRTION
Det er Doris hér, der har gjort mig urolig. Hun var sendt i byen for at købe uldbind til min mave og for at bede til fødselsgudinden Artemis Locheia på mine vegne, og så fortalte hun, at hun havde mødt Lesbia…
(Vender sig mod Doris)
Men Doris du må hellere selv fortælle, hvad du hørt – hvis det da ikke er noget, du selv har digtet.
DORIS
Gid jeg må få en ulykke, hvis jeg har løjet, frue. For da jeg var i nærheden af rådhuset, kom Lesbia hen imod mig med et smil og sagde: ”Din frues elsker Pamphilos, skal giftes med Philons datter.” Og hvis jeg ikke troede på det, opfordrede hun mig til at slå et smut forbi jeres gade, Pamphilos, så ville jeg se, at der var kranse overalt, fløjtespillersker, klapsalver og folk, der sang bryllupshymner.
PAMPHILOS
Og hvad så, gik du hen for at se efter, Doris?
DORIS
Ja, det gjorde jeg da, og jeg så, at det hele var, som hun havde sagt det.
PAMPHILOS
Nu forstår jeg, hvad der er gået galt, Doris. Lesbia har overhovedet ikke løjet over for dig, og du har også fortalt Myrtion sandheden. Men I er blevet urolige uden grund, det er nemlig ikke hos os, der er bryllup. For nu kommer jeg i tanke om noget, mor fortalte mig, da jeg kom hjem fra jer i går. Hun sagde nemlig:
”Vores nabo Aristainetos’ søn, Charmides, som er jævnaldrende med dig, er endelig kommet til fornuft og gifter sig. Men hvad med dig, hvor længe vil du blive ved med at være sammen med en hetære?”
Jeg hørte på hende med et halvt øre, gik i seng og lagde mig til at sove. I morges forlod jeg huset tidligt, derfor så jeg ikke noget af det, som Doris så senere. Hvis du ikke tror på det, Doris, så gå derhen igen og se ordentlig efter – ikke om der er kranse i gaden, men hvilken dør, de hænger på. Så vil du nemlig opdage, at det er naboens dør.
MYRTION
Du har reddet mit liv, Pamphilos! For jeg ville have hængt mig, hvis det var sandt.
PAMPHILOS
Men det var det ikke. Så vanvittig er jeg ikke, at jeg kunne glemme Myrtion, især ikke nu hvor hun venter mit barn.